- Kongen, der ændrede Danmark

”Min Herre, ærkebiskoppen, beder mig meddele dig, at du må lade dig skille fra din hustru, Gunhild, da Kirken ikke tillader blodskam.”

Heinrich fortsætter: ”Skilsmissen skal ske inden 30 dage, og den skal skriftligt meddeles min Herre.”

I lang tid er der fuldstændig stille i kongeværelset, så længe, at Heinrich åbner øjnene og ser hen på Svend. Heinrich forventer at se en skyldbetynget mand, som er ulykkelig, men dog klar til at rette sig efter det krav, som Adelbert, det kirkelige overhoved af den danske kirke, har sendt til kong Svend. Estrid rejser sig meget langsomt og går stille ud af værelset, hun kender sin søn bedre end nogen anden, hun ved, hvad der skal ske nu. Det, der sker de næste minutter er det værste, Heinrich nogensinde har oplevet og nogensinde kommer til at opleve.

”Din lille mide, er du klar over, hvad du lige har sagt?” Svend taler ildevarslende langsomt og lidt hæst, mens han stirrer meget intenst på Heinrich. Svend er blevet mørkerød i ansigtet og det er helt tydeligt, at han ikke kan styre sig. Han løfter den nærmeste stol og kyler den efter Heinrich, som lige når at dukke sig for den tunge stol.

Derefter kaster han de glas, som står på bordet, efter Heinrich, som bliver ramt af flere af glassene. Heinrich er totalt rystet og småløber trippende rundt om bordet i forsøget på at undgå det kasteskyts, som Svend sender efter ham.

”Du kan sige til din lille pyntesyge opblæste nar af en præst nede i Hamburg, at jeg, inden 30 dage, i stedet for et brev, kommer med en hær og en flåde og brænder den forbandede by ned til grunden.”

Heinrich løber stadig rundt om bordet, blodet siler ned ad hans pande efter det glas, der har ramt ham, han er både fuldstændig overrasket og chokeret over Svends reaktion.